Loftisolering Herlufmagle

Hvis dit hus er fra før ca. 1990, er der stor sandsynlighed for, at loftisoleringen er utilstrækkelig. Det betyder bl.a., at du bruger uforholdsvis mange penge på at varme boligen op, og at en stor del af varmen suser ud i det blå. Dårlig isolering belaster derfor ikke kun din økonomi, men også miljøet lider under en CO2 udledning, der er større end nødvendigt.

Når du skruer op for radiatoren, stiger den varme luft i rummet opad, og hvis loftet ikke har tilstrækkelig meget isolering, vil varmetabet være stort. Ved at efterisolere loftet holder du bedre på den varme luft, og udgiften til varmeregningen minimeres.

Som tommelfingerregel kan du regne med, at det kan betale sig at efterisolere, hvis du har mindre end 175 mm isolering på loftet, og under 100 mm isolering i skråvæggene. Isoleringstykkelsen kan variere en smule, alt efter hvilket produkt du anvender, og i sidste ende er det U-værdien, der er den afgørende faktor for, om isoleringstykkelsen er tilstrækkelig. Hvad U-værdien er for en størrelse, kommer vi tilbage til lige om lidt.

Hvis du er i gang med en større renovering, som f.eks. at lægge nyt tag, er det faktisk sådan, at du har pligt til at efterisolere – hvis det kan betale sig. 

I denne forbindelse får du brug for en rentabilitetsberegning. Det er resultatet af den årlige besparelse der kan opnås, ganget med forbedringens levetid i antal år. Dette tal divideres med investeringens størrelse. Hvis det tal du kommer frem til ved divisionen, er større end 1,33 betragtes arbejdet som rentabelt.

Som nævnt er det den såkaldte U-værdi, der afgør, hvor meget isolering der skal på loftet, og her bliver det en smule teknisk. U-værdien er et mål for den mængde varme, der trænger igennem 1 m2 af konstruktionen – f.eks. taget – i løbet af 1 time. U-værdier angives med betegnelsen W/m2K.

I henhold til Bygningsreglementet må U-værdien maksimalt være på 1,2 W/m2K, og jo lavere U-værdien er, desto bedre er dit hus isoleret. Som udgangspunkt kan du regne med, at det kræver ca. 300 mm loftisolering at overholde kravet. 

Eksperter anbefaler, at du får ca. 400 mm isoleringstykkelse i alt. Du kan godt vælge at isolere endnu bedre, men her bør du overveje, om det ekstra materialeforbrug vil stå mål med den besparelse, der kan opnås.

Når loftet skal isoleres, findes der flere forskellige isoleringsmaterialer, der kan anvendes. Hvilket materiale du skal vælge, afhænger i høj grad af husets tagkonstruktion.

Uudnyttede loftrum kan isoleres med isoleringsplader eller med granulat i forskelligt materiale. Efterisolering af et fladt tag, vil altid foregå oppefra, og her skal der anvendes isoleringsplader. 
Hvis der skal isoleres skråvægge, eller hvis du har loft til kip, skal der isoleres indefra. Her vil det foretrukne materiale være plader eller ruller.

Loftisolering med Rockwool plader og ruller
Loftisolering med plader eller ruller egner sig godt til uudnyttede loftsrum, hvor der er god plads at arbejde på. Det kan f.eks. være huse med høj rejsning, hvor det er let at komme til at skære Rockwool batts til, og hvor isoleringspladerne nemt kan transporteres op på loftet.

Ved store loftrum uden mange forhindringer, som det bl.a. er tilfældet ved hanebåndsspær, vil det i mange tilfælde være fordelagtigt at bruge isoleringsruller. Rullerne kan let rulles ud, og fordelen ved rullerne er, at antallet af samlinger minimeres. Jo færre samlinger der er i isoleringsmaterialet, desto højere er virkningen.

Loftisolering med papiruld
Papiruld kendes bedst som granulat, der kan blæses ud i loftrummet. Men der findes også isoleringsplader af papiruld. Papiruld er et genbrugsmateriale, som er fremstillet af gammelt papir, fortrinsvis gamle aviser. Papiret bliver forarbejdet til granulat, og de små celluosefibre bliver til et fremragende isoleringsmateriale. 

Papirisolering har været kendt i mange år, og er blevet fabriksfremstillet i udlandet siden midten af 1940’erne. I Danmark er papirgranulat blevet brugt i mere end 30 år. Så her er tale om et gennemprøvet materiale. Papiruld er behandlet med forskellige kemikalier, der bevirker, at materialet ikke kan brænde.

Det giver samme gode isolering som stenuld, og så lydisolerer det meget bedre. Så bor du i et støjplaget område – f.eks. nær en flyveplads – kan papiruld dæmpe støjen udefra.

Loftisolering med granulat af stenuld
Der findes også en anden type granulat, som bliver fremstillet af samme stenuldsmateriale, som der anvendes til Rockwool isoleringsbatts. På samme måde som papiruld skal stenulden blæses ind på loftrummet, hvor det lægger sig som en dyne over loftet.

En af de store fordele ved at anvende granulat er, at de små fine stykker isolering lukker alle hulrum mellem spær, rør og lignende. Det gør isoleringen særdeles effektiv, samtidig med at selve udlægningen er både hurtig og forholdsvis enkel. Dog kræves der særligt maskineri til at foretage indblæsningen.

Den besparelse der kan opnås ved at efterisolere, afhænger af, hvor meget isolering der er i den nuværende konstruktion, og hvor meget ekstra loftisolering der føjes til. Andre faktorer der spiller ind, er den opvarmningsform, der benyttes og husets samlede størrelse. 

Normalt kan du regne med, at der kan opnås en årlig besparelse på mellem 3.000 og 6.000 kr. ved at isolere loftet på et almindeligt parcelhus, alt afhængig af de nævnte forhold.

Det er dog et faktum, at loftisolering er den type efterisolering, der bedst kan betale sig. Du kan regne med at efterisoleringen har tjent sig hjem i løbet af en kortere årrække, og derefter kan du stikke overskuddet direkte i lommen.

Uanset hvilket isoleringsmateriale du anvender, vil isolering sætte sig og falde sammen over tid. Over en periode på 30 år vil isoleringsevnen være faldet med omkring 50%.

Hvis du lige har efterisoleret loftet, får du derfor ingen problemer de næste mange år. Hvis du har købt et ældre hus, kan du med fordel måle isoleringstykkelse, og tjekke, om der skal blæses ekstra isolering ind i loftrummet. 

Når loftet skal efterisoleres, skal du regne med at koster fra ca. 150-200 kr. pr. m2 at blæse 150 mm granulat ind. Hvis der er behov for et tykkere lag, stiger prisen i takt med isoleringstykkelsen.

Hertil kommer der ekstra omkostninger til etablering af gangbro, så du kan komme rundt på loftet. Der er ikke krav om, at der skal være gangbro, men der er krav om, at det skal være muligt at inspicere loftrummet.

Hvis der ikke allerede er opsat vindstop ved tagfoden, skal du også påregne, at det skal laves. Vindstoppet sikrer, at blæst udefra ikke kan blæse isoleringen i stykker, og er derfor nødvendig at have. Til sidst skal kassen omkring loftlemmen hæves, så isoleringen ikke drysser ned, når du åbner lemmen.

Med de nuværende regler er der gode muligheder for at få tilskud til loftisolering, enten via Energistyrelsens tilskudspulje – energitilskud – eller ved at benytte det udvidede håndværkerfradrag. Det er ikke muligt at benytte begge muligheder. Bemærk at reglerne på området ændrer sig ofte. Spørg derfor din håndværker til råds eller søg information hos relevante myndigheder.

Energitilskud
De seneste regler der skal være opfyldt for at søge om tilskudsordningen er, at boligen skal have energimærke E, F, eller G. Denne ændring i reglerne er lavet for at give de dårligst isolerede huse større mulighed for at få del i ordningen.

Du skal søge det lokale energiselskab om energitilskuddet, og størrelsen på tilskuddet beregnes på baggrund af den opnåede energibesparelse målt i kWh. 

Det åbnes op for ansøgninger to gange om året, og det er ikke, der kan forvente at få andel i tilskuddet, da der kun er afsat en pulje på et vist beløb. Derfor er et af kravene til tilskuddet, at du ikke må indkøbe materialer eller få isoleringsarbejdet udført, før du har fået tilsagn om, at du har fået andel i tilskudspuljen.

Håndværkerfradrag
Håndværkerfradraget giver mulighed for at få et skattefradrag for håndværkernes løn. Det maksimale beløb, som kan danne grundlag for skattefradraget, er flere gange blevet ændret. For nuværende er beløbet dog hævet til 25.000 kr. pr. voksen person om året frem til og med 2026. Da arbejdsløn udgør en stor procentdel af den samlede udgift til loftisolering, vil fradraget blive særdeles interessant og fordelagtigt.

Det kræver dog, at du kan dokumentere arbejdslønnen i form af en udspecificeringen af, hvor meget af regningen for arbejdet, der er gået til arbejdsløn.